Romantisk ophold

Et romantisk ophold var, hvad vores forhold havde brug for

De fleste, der selv er i et parforhold kender nok det med, at man i en travl hverdag kan komme til at glemme at pleje sit forhold og sin partner. Hurtigt bliver forholdt en ”vane” eller en praktisk foranstaltning, der får det hele til at hænge sammen. Når man har arbejde, familie, træning og hobbyer, der alt sammen skal gå op i en højere enhed, kan man hurtigt komme til at glemme at holde liv i gnisten. Faktisk tror jeg, det er grunden til de mange skilsmisser, der er i dag. Vi har simpelthen så travlt med en masse ting, at vi glemmer at prioritere hinanden og bruge vores tid på det, der virkelig betyder noget. Når man møder hinanden og romancen blomstrer, det er én ting. Men når man skal huske kærligheden, når hverdagen presser på, det er en helt anden ting. Derfor kan det godt betale sig at huske sig selv på, at man engang i mellem skal huske at gøre noget for sit forhold og sin partner. Det kunne eksempelvis være et romantisk ophold, hvor man kommer væk et par dage og ikke har andet at fokusere eller tænke på end hinanden. Det var i hvert fald det, som mit forhold havde brug for.

Vores forhold var blevet hverdag

I min familie er vi en dynamisk gruppe, der gerne vil en helt masse forskellige ting. Vi er aktive, og vi kan godt lide at gøre noget ud af vores hobbyer. Min mand bruger en del tid på at passe huset og haven, mens jeg godt kan lide at cykle med tøserne eller komme ud i løbeklubben et par gange om ugen. Og ud over det er der alle de praktiske ting med indkøb, madlavning og selvfølgelig arbejde. Uden at vi rigtig lagde mærke til det, var der altså ikke meget tid tilbage til familie og parforholdet. Når vi endelig mødtes i sofaen om aftenen, var vi så trætte efter dagens strabadser, at det ikke rigtig gjaldt noget. Kort sagt: vores forhold var gået hen og blevet en del af hverdagen. Det var, som om vi boede sammen af ren vane, ikke fordi vi elskede hinanden. Og det var derfor, jeg besluttede at tage chancen og overraske min mand, da jeg så en annonce om et romantisk ophold i avisen.

Romantisk ophold på en dansk ø

Annoncen handlede om, at man kunne komme ud på et luksus hotel på den privatejede danske ø, Vejrø. Den ligger for sig selv i Smålandsfarvandet syd for Sjælland. Vi havde kun en enkelt weekend at gøre godt med, hvor vi fik noget familie til at se efter vores børn, så det var meget rart, at vi ikke skulle længere væk. Og bare det at komme på en tur, at blive forkælet og spise god mad sammen, det var rigeligt. Vi havde ikke andet at bruge tid på end hinanden, og det var lige det, som vores parforhold behøvede. Derfor kan jeg roligt anbefale sådan et romantisk ophold til andre, der oplever, at forholdet er begyndt at gå hen og blive en del af hverdagen. Du kan læse mere om det ophold, vi valgte, her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *